Reference:YSI139
Vil du være med til at kalkulere og vinde anlægsprojekter for OKNygaard Anlæg i Danmark?

Vi søger faglig dygtige tilbuds- og kalkulationsmedarbejdere til vores beregnerteam. Du vil få udgangspunkt enten fra vores afdelingskontor i Borup på Sjælland eller vort hovedkontor i Brabrand ved Aarhus.

Du bliver sagsansvarlig for egne projekter, som spænder bredt indenfor landskabsprojekter som f.eks.: Anlæg af parker, taghaver og større haveanlæg. Klimatilpasningsprojekter med tilhørende LAR-løsninger, separat kloakering og områdefornyelser. Du kommer til at indgå i et stærkt team af erfarne kollegaer, der som dig udarbejder tilbud i hoved- og fagentrepriser.

Kunderne er offentlige og private bygherrer, forsyningsselskaber, boligforeninger og hoved- og totalentreprenører.


Dine ansvarsområder:
  • Gennemgang og analyse af udbudsmateriale i samarbejde med kalkulationsteam.
  • Indhentning af priser og tilbud fra leverandører og underentreprenører.
  • Risikovurdere og fastlægge tilbudsstrategi i samarbejde med afdelingsledelsen.
  • Deltagelse i besigtigelser og afhandlingsmøder med kunder på de enkelte projekter.
  • Opbygge og udvikle relationer til kunder, udvalgte underentreprenører og leverandører.

Faglige kvalifikationer:
  • Du har en faglig relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. jordbrugsteknolog eller urban landskabsingeniør. Gerne suppleret med en håndværksmæssig baggrund som anlægsgartner.
  • Alternativt er du uddannet anlægsgartner med min. 5 års erfaring som formand/projektleder
  • Du har formodentlig bred erfaring med udarbejdelse af tilbud i hoved- og fagentrepriser.
  • Du arbejder selvstændigt, effektivt og struktureret, og ser det som berigende at sparre med kollegaer.
  • Du kan anvende Excel og Bluebeam (hvis du er superbruger i disse, er det et plus).
  • Erfaring med opsætning af prækvalifikationsmateriale vil være et plus.


Du tilbydes:
  • Et selvstændigt og spændende job i en virksomhed i vækst, hvor du får stor mulighed for at præge egen arbejdsdag og definere egen rolle.
  • En social arbejdsplads i en afslappet atmosfære.
  • Gode arbejdsforhold som del af Idverde, Europas største koncern indenfor branchen.
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Tæt samarbejde med ledelsen.

Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt Lars Sonne på tlf.: 2787 7436.
Vi behandler ansøgningerne løbende og forventer stillingen besat, når de rette kandidater er fundet.

Organisationsbeskrivelse
Bliv en del af hele Danmarks Anlægsgartner


OKNygaard A/S er en landsdækkende anlægsgartnervirksomhed, så der vil altid være en opgave og en arbejdsplads i den del af landet, hvor du bor. Vi leverer totalløsninger ved anlæg og drift af udearealer og landskaber. Vi beskæftiger ca. 500 medarbejdere.

I OKNygaard får du en spændende karriere i et fagligt innovativt miljø blandt dygtige og engagerede kollegaer. Medarbejderne er vores vigtigste ressource for at kunne yde kunderne den bedste service. Derfor er det helt naturligt for os at have høj fokus på trivsel, udvikling og arbejdsmiljø.

Vi ser det som god kundeservice at gøre tingene lette for vores kunder. Derfor har vi specialiseret vores kompetencer i henholdsvis anlæg og drift. Desuden har vi forretningsområdet vintertjeneste. Det betyder, at vi også om vinteren har brug for engagerede kolleger, der kan tage fat, når vinteren tager over.


Målet er enkelt. Vi vil være de bedste anlægsgartnere i Danmark. Skal du med på holdet?

Ansættelse Fastansættelse
Aflønning Månedlig
Arbejdstid Fuld tid
Organisation / afdeling OKNYGAARD
Del