Reference:VL67
  • Vil du være en del af et ambitiøst og supermotiveret miljø, er dine værdier ordentlighed og kvalitet og brænder du for at gøre en forskel indenfor rådgivning, indretning og salg? Er du nede på jorden og elsker at få ansvar?

    Så er der her en mulighed for at blive en del af en kendt og respekteret virksomhed – som er førende indenfor vores branche!

    Vi er, ved Frede Andersen VVS A/S, i en rivende udvikling, derfor søger vi flere hænder på vores rejse mod at realisere vores ambitioner og udbygge målsætningen om at være de bedste indenfor vores område.

    Hvad tilbyder virksomheden?
    Et uformelt arbejdsmiljø kendetegnet ved stor hjælpsomhed blandt kollegaer, som er drevet at lysten til at give en ekstraordinær god oplevelse for kunderne.
  • Vi sørger for en god oplæring og har fokus på, at du bliver ved med at udvikle dig også via uddannelse.
  • Du vil få et spændende, selvstændigt og fleksibelt job, som du selv kan være med til at præge. Der forekommer weekendarbejde hver anden lørdag.
  • En dagligdag hvor der er højt til loftet og planer for virksomhedens videre udvikling.Arbejdsstedet vil tage udgangspunkt i virksomhedens domicil i Aarhus med løn efter kvalifikationer samt pension og øvrige personalegoder.

Jobbet
Du brænder for salget og for at give kunderne en købsoplevelse ud over det sædvanlige. Et alsidigt job, hvor du er omdrejningspunktet i hele processen; fra kunden træder ind ad døren første gang til tilbudsgivning, ordre og entreprisestyring. For at få succes i dette job, skal du have en udpræget evne til at sætte dig ind i kundernes drømme og kombinere dette med professionel rådgivning, forståelse for farvesammensætningen og ekstraordinær god kunde oplevelse. Du er engageret og vil drive butikken som var det din egen. 

Derudover skal du:

  • Forstå og oversætte dine kunders drømme til konkrete badeværelsesløsninger
  • Udarbejde tilbud og lukke en ordre
  • Være projektleder, der sikrer at salgs- og byggefasen forløber glat og koordineret
  • Forhandle indkøbspriser hos vores forhandlere
  • Afholde kundemøder
  • Sørge for, at udstillingen altid er flot og skinnende
  • Deltage i strategiarbejde og budgetplanlægning for udstillingen i samarbejde med butiksansvarlige


Om dig
Der kan være en række forskellige indgangsvinkler til stillingen – det centrale er, at du er en dygtig sælger, har flair for indretning samt min. 2 års butikserfaring. Har du erfaring fra brancher som køkken- og bad eller besidder en VVS-baggrund, er dette en fordel. Derudover:

  • Har du gode kommunikationsevner i dansk skrift og tale
  • Har du flair for IT
  • Har du en solid erfaring indenfor rådgivning og salg af løsninger til kunder
  • Har du flair for indretning og farvesammensætning
  • Er du praktisk anlagt
  • Er du engageret og selvstændig
  • Er du hjælpsom og fleksibel overfor dine kollegaer
  • Er du service- og salgsmindet
  • Er du god til at bevare overblikket i presset situationer
  • Er du glad, smilende og en tillidsvækkende person

Ansøgning
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, så send din ansøgning, CV samt relevante bilag via knappen ”Send ansøgning”. Vi holder løbende samtaler og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.

Ønsker du yderlige oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Vibeke Lautrup Seniorkonsulent Progreso A/S tlf. 41413641
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og glæder os til at byde dig velkommen som vores nye kollega.

Om virksomheden
Frede Andersen VVS A/S er et veletableret firma, startet i 1952. Vi beskæftiger ca. 40 medarbejdere og udfører alle opgaver indenfor VVS- og blikkenslagerarbejde. Fra små spjældopgaver til totalentrepriser på store offentlige og private byggeprojekter. I vores 1500 m2 store moderne domicil, har vi samlet alt under ét tag; Vvs- og blikkenslagerværksted, lager, butik & showroom samt administration.

Område Aarhus
Organisation / afdeling Frede Andersen VVS A/S
Del

Hos Progreso har vi har en fælles passion:

Vi ønsker at gøre en forskel indenfor både ledelse, teams og enkeltpersoner. Vi tror på, det rigtige medarbejdermatch, sund ledelse og et godt teamsamarbejde er vilkårene for at opnå succes, både personligt og for virksomheden som helhed.
Det er vores mission at få så mange som muligt til at opleve goderne ved disse vilkår, samt opleve hvor stor en forskel den rigtige ansættelse, en sund ledelse og et stærkt samarbejde kan medføre i form af forbedrede resultater og en øget arbejdsglæde.
Denne mission udføres ved, at vi rekrutterer og uddanner både ledere og teams i at arbejde med konkrete og operationelle værktøjer, som virker i en kompleks virkelighed.