Har du længe drømt om at være en del af et team, hvor du bidrager med din viden og ekspertise til at gøre en forskel – faktisk decideret redde liv? Trænger du til at være en del af en virksomhed, der er så stor, at den daglige økonomi er sikret, men er så lille, at ethvert input er mærkbart, synligt og værdifuldt i den store helhed? Vi du sætte dit fingeraftryk og have plads og rum til at fordybe dig og fokusere på netop det projekt du har i hænderne. Fra ’Vugge til Krukke’, altså start til slut?

Og har du nogle års erfaring med at programmere til apps - Så er det dig vi venter på. Hjælp os med at hjælpe. Siden 1991 har Locus Solutions udviklet og leveret forretningskritiske IT-løsninger af høj kvalitet til beredskab, sikkerhedsfirmaer og transportindustrien. Og her i Locus ved vi at tiden er knap, når ulykken først er ude. Derfor er vi stolte af, at vi leverer teknologi, der hjælper med at redde liv - hver eneste dag. Hver eneste time.

Vi huser de allerypperste kompetencer inden for vores felt. Nogle med rødder fra kundesegmentet: Beredskabet. Andre med fødderne dybt nede i den tonstunge, tekniske specialistfaglighed. Alle med det til fælles, at de har brug for dig. Lige netop dig, der har evnerne og lysten til at dele dem.

Ansvar og indflydelse
Vi er en mindre virksomhed, med et anseeligt bagland, og vi tilbyder jobsikkerhed og formalia fra en stor, international koncern, simultant med friheden, selvstændigheden og indflydelsen, som kun findes i mindre organisationer. Selv om vi arbejder agilt, bruger vi hverken SCRUM eller Vandfaldsmodeller. Vi taler sammen i stedet. Om ikke ansigt til ansigt, så online. Vi arbejder nemlig normalt hjemme to til tre dage om ugen. Det er frihed for os. Og tillid. Den giver vi og den har vi. For hos os er du ikke bare en brik i et puslespil. Du er den krumtap som kundernes behov sikres hos.

Så, hvis din baggrund er:
• En relevant uddannelse inden for IT
• Minimum et par års erfaring med udvikling på Microsoft platform, Apache Cordova (og har du kendskab til Xamarin er det en stor fordel)
• C#, .NET, ASP.NET MVC, WCF, HTML, JavaScript, CSS, React og jQuery
• 2. Prio. MS Forms, WPF, MS SQL
• Rigelig erfaring med app udvikling til Android og iOS
• Forbundet med et vist kendskab til beredskabet er det en fordel – men det er på ingen måde et krav

Du synes at det skaber værdi at:
• Levere effektiv og letforståelig kode af høj kvalitet
• Have fuldt ejerskab for den samlede udviklingsproces

Og det allervigtigste, om dig at:
• Du har forståelse for forretningen og leverer naturligt med kvalitet
• Du er fleksibel og gør bare det der skal til
• Du er nysgerrig og føler stolthed og glæde ved dit fag
• Du ønsker nye, udfordrende græsgange, i din hverdag
Så er det dig vi mangler, her hos Locus.

Vi er Locus Solutions
Faktuelt er vi totalt 73 ansatte i Danmark og Norge, fordelt på vores kontorer i Aarhus og København i Danmark og i Sandefjord og Oslo (Lysaker) i Norge.

Vi går til marked med respekt og ordentlighed. Og altid med hjertet forrest. Du vil, sammen med dine tre nærmeste kolleger, opbygge et solidt samarbejde. Vi er her længe og det er vi af en grund. Vi arbejder tæt sammen med passionerede mennesker, der hver dag går på arbejde af en primær årsag, nemlig for at stille op i de mest sårbare situationer, hvor der er allermest på spil. Vi har brug for at alting fungerer. Altid. Så vi benytter ikke de nyeste, og mest cutting-edge, teknologier. Til gengæld bruger vi de kendte, dem der virker og altid i de nyeste versioner og opdateringer. Vi arbejder selvstændigt og med stærkt kundefokus, skriver kortfattet og selvforklarende kode og tester naturligvis altid vores produkter. Grundigt. Vi ved, at vi gør en forskel. Vil du?

Har vores tanker vakt din nysgerrighed, så send et par linjer om dig selv og dine meritter. Måske er det lige præcis dette job, det nye år skal byde på. Har du spørgsmål, så ring til Mette på telefon 6116 4400 og hør nærmere.

Vi glæder os usigeligt til at lære dig bedre at kende!








Område
Ballerup
Kontaktperson
Mette Ravn Arnold, HR
Tlf. nr. 6116 4400